Anne Bech Trelborg
Om mig
Jeg hedder Anne Bech Trelborg, og jeg er 16 år. Jeg kommer fra en hyggelig by, der hedder Vildbjerg. Selvom min by er meget kendt for fodbold, er det ikke lige det, der interesser mig. Jeg er ikke så god med en bold eller god til at løbe hurtigt. Jeg er faktisk det modsatte. Jeg ELSKER at slappe af, tage tingene stille roligt og måske lave noget kreativt med mine hænder. Jeg er også vild med musik, jeg spiller selv klaver. Man minder nok lidt om sin familie, og det er nok der, det kommer fra. Siden jeg kan huske, har jeg spillet musik med min familie derhjemme. Min far, Allan, er meget musikalsk med instrumenterne og min mor, Merete, synger gerne til. Jeg har også en storebror, Rasmus, på 18 år, som spiller meget trommer. Jeg må sige, at jeg er et familiemenneske med et stort F.
Jeg tror bl.a. også det var det, der tiltrak mig til Frøstruphave efterskole. Jeg synes, det er så fedt at man bor i ”familier”. Det giver en tryghed nede på skolen, og man kommer til at lære nogle nye mennesker helt specielt at kende.
Jeg valgte selvfølgelig også Frøstruphave efterskole, fordi jeg synes det er en fed måde 10. klasse er på. Karakter har fyldt en del i mit liv, nogle gange alt for meget. For mig vil jeg hellere fokusere på min udvikling og så mange andre ting end at få et tal klistret i panden. Det er mega fedt at man på Frøstrup har fokus på ens udvikling og også værdsætter andre værdier. Så jeg forventer et fedt år, hvor jeg kan udvikle mig og lære mig selv bedre at kende. Jeg forventer også at få nye venskaber og få et år, som jeg aldrig glemmer.