Der kan være mange grunde til nedslidte sko - lad os sørge for, at det er på den rigtige måde!

 

”Hendes stykke er større end mit” eller ”hun har allerede fået en slikkepind” - disse sætninger kan flyde rundt i dagens Danmark. Uretfærdigheden kan findes helt nede i de små ting. Jeg kan næsten med garanti sige, at du har følt dig uretfærdig behandlet i de små ting. Men zoomer vi lidt ud og sejler over på den anden side af kloden, går flere kilometer indtil dine udslidte sko er væk og løber over jernbanerne, møder vi uretfærdigheden med andre øjne.

En flugt med livet på spil og en hjertebanken som springer alle skalaer, er hverdagen for mange mennesker. De er nået derud, hvor der kun er én mulighed tilbage for dem. De må tage en risiko. Med visheden om at der er en chance for, at de ikke gennemfører flugten og bliver sendt tilbage, hvor de startede, har mange desværre oplevet det. Sætte hele livet på spil, flygte for at kunne forsørge familien, for mad, et ordentligt liv og…retfærdigheden.

Familiekrise, borgerkrig, sult, invasion og frygten for at dø, er få af de årsager, der kan være til at forlade sit land. Men hvor går grænsen for, at det er okey at flygte? Jeg kan finde én fællesnævner ved disse overskrifter - URETFÆRDIGHED. De søger et helt normalt liv og muligheden for at kunne leve som et menneske. Hvorfor så sende nogle hjem og lade nogle blive i Danmark. De søger vel det samme?

​

Selvfølgelig er der ikke plads til hele verdenen i Danmark. Men man kan være med til at lave en forskel. Jeg husker fra min skolegang, at vi skulle ud og samle skrald ved stranden. Ved ankomsten blev vi mødt af den mest uoverskuelige strand, og jeg tænkte at det ikke kunne nytte noget at rydde den strand op. Man ville aldring kunne redde alt skraldet, men vi var nødt til at gå i gang. I stedet for at skulle rede hele verdenen på engang, så hjælp hvor du er. Det område hvor jeg var, gjorde jeg en forskel. Jeg rakte ud, hvor jeg var. Det gør en forskel!

På de mange millioner flugter skinner hjælpsomheden og næstekærligheden igennem! I de mange grupper som flygter sammen, kan der være både gamle, små, kvinder, mænd og børn. Her er alle forskellige og har hver især deres styrker, de kan hjælpe med. Derfor skiftes de til at bære hinandens børn og de svage, hvis der er brug for det. Tænk engang hvis denne kærlighed ville strømme igennem samfundet. Det er ikke retfærdigt at den inhumane opførsel mange steder resulterer i, at folk må flygte fra deres eget land. Det er ikke for sjov, når man tager væk fra ALT hjemmefra og tager til et land, hvor man føler sig nyttesløs.

 

Dette liv er ikke noget, vi burde ønske for nogle. Så lad os lægge vores små uretfærdigheder væk og kigge ud over vores egne næsetipper. Lad os stræbe efter at bruge næstekærligheden og at få ingen til at føle sig fremmede grundet sin baggrund. Prøv at kigge op, hvor du er. Vi skal jo starte et sted.