Anne Bech Trelborg
Hudløst ærlig
Jeg synes selv, at jeg er samarbejdsvillig. Når jeg er startet på en opgave, vil jeg egentlig gerne have at det er gjort ordentligt, og at der er lagt tid i det. Der kan man godt have forskellige meninger, og det er der jeg synes det kan være svært i gruppearbejde.
Mine stærke sider fagligt, er at jeg egentlig synes skole er okey og har gået meget op i skole. På den måde har jeg ikke så svært ved fagene. Og socialt har jeg været meget vant til at arbejde sammen, og jeg er meget snaksaglig og tænker det er godt i gruppearbejde.
Mine svage sider kan være, at jeg måske er dårlig til at dele ansvaret ud. Jeg vil gerne have styr på det hele og det er også derfor, at jeg tit foretrækker inviduel arbejde, da jeg så selv ved, hvad jeg har lavet og har styr på det. Men jeg vil gerne blive bedre til at dele opgaverne ud og vide at de andre også nok skal hjælpe til og har styr på det i gruppen.
Angående lektier vil jeg gerne lave det i god tid. Så kan jeg også nå at tjekke det igennem, og vide at det er gjort ordentligt. Det kan dog smutte engang imellem og jeg udskyder at lave opgaven indtil et par dage før. Men jeg vil gerne blive ved med og måske blive bedre til at få lavet lektier i god tid.